|
|
|
|
En af de sværeste ting at forestille sig i forbindelse med bryllup, er at ægteskabet ikke holder. De varme følelser, man har for hinanden, gør det vanskeligt at tænke sig igennem, hvad der skal blive af de værdier, man har, hvis man en gang i fremtiden skal skilles.
En vis afklaring om dette forhold, er man dog nødt til at få. Og de situationer, hvor det især er vigtigt at sætte sig grundigt ind i juraen, kan være:
Hvis den ene eller begge parter har børn Hvis den ene eller bege parter har gæld Hvis en af parterne - eller begge - har egen virksomhed Hvis der er meget stor forskel på de værdier, parterne bringer ind i ægteskabet Hvis der er udsigt til en større arv Hvis man har flere faste ejendomme, hvor begge parter ikke har lige stor interesse i ejerskabet.
Foretager man sig ikke noget, får man automatisk fælleseje til alt, hvad man bringer med sig, og hvad man erhverver, mens man er gift. Det lyder helt enkelt og er det også:
ALT. Så kan man bruge sin fantasi og prøve at komme i tanker om, hvad det indebærer.
Man kan også tage en samtale med sin partner om, hvad vedkommende tænker om sagen. Og endelig kan man gå til en ekspert og blive klogere på, hvorden reglerne skal tolkes, hvis der er tvivl.
En advokat kan ridse op, hvordan man vil stå i forskellige tænkte situationer, når man har lagt sin økonomi og sine eventuelle værdier "frem" til drøftelse.
Det advokaten ikke kan, er at spå om fremtiden. Så der vil altid være en vis usikkerhed forbundet med at vælge fælleseje eller ægtepagt. Ingen kan bagefter komme og bebrejde andre, for det eller de valg, man foretager sig inden et ægteskab. Men det vil være muligt for den ene part at sikre sig selv bedst muligt, hvis man står med en stor formue og ikke har tænkt sig at skulle dele det alt sammen.
Modsat kan man også tænke sig, at et par gerne vil være i stand til at dele for eksempel pensionsbeløbet/beløbene ved en skilsmisse, for at det skal være retfærdigt. Her er det ofte nødvendigt med en ægtepagt.
Hvad der virkelig kan sætte sindene i bevægelse er, at "dine, mine og vores børn" kan være et puslespil af regnestykker i forbindelse med skilsmisse eller død. Her sidder følelserne yderligt hos alle parter, fordi arveregler ofte er meget indviklede og kan forekomme helt urimelige afhængigt af, med hvilke øjne man ser situationen.
I det hele taget skal man jo også tænke så langt, at ikke kun en skilsmisse, men også døden sætter et punktum for det fælles ejerskab, man måske i sin tid valgte at have med i sit ægteskab.
Som det altså efterhånden må være klart for læseren af denne lille information, er vi inde i et stort, stort emne, både følelsesmæssigt og juridisk. Så der er absolut grund til at tage nogle indgående samtaler, inden man står med vielsesattesten i hånden.
En ting som ikke er nævnt ovenfor, er testamente. Men går man til en advokat for at få oplysning - og eventuel hjælp til at overskue, hvilke praktiske løsninger, der er for et fornuftigt i dette specielle forhold, kan man komme ud for, at det bedste kan være en kombination af testamente og ægtepagt.
|
|
