|
|
|
|
Når vielsesringene skal vælges, er der mange forskellige versioner og ikke mindst priser at vælge imellem, og det kan være svært at finde en model, som passer stilmæssigt både til brud og brudgom.
Der er dog nogle tekniske detaljer, som man kan holde sig for øje i udvælgelsen – både hvad angår ringene men måske også ved valg af morgengaven - hvor man grundlæggende skal tage stilling til kvaliteten og dermed, om det skal være sølv eller guld.
Alle smykker af sølv og guld, der sælges i Danmark, skal være mærket med to forskellige typer stempler. Det ene stempel refererer til guldsmedens registrerede signatur og fortæller, hvorfra det pågældende smykker kommer og kan således helt specifikt angive guldsmeden.
Det andet stempel angiver metallets ægthed og dermed den mængde guld eller sølv, det indeholder. Dette stempel er et såkaldt holdighedsstempel/lødighedsstempel. Det er vedtaget ved lov, at begge stempler skal angives, og man regner med, det er den ældste form for forbrugerbeskyttelse, som kendes her i landet. Den stammer sandsynligvis helt tilbage til 1429, hvor den daværende konge fastsatte laugsbestemmelser for guldsmedende.
Angivelserne kontrolleres ofte af Ædelmetalkontrollen. 
Holdighedsstemplerne for guld er følgende:
333 = 8 karat guld (333/1000 – 33,3% af legeringen er finguld) 585 = 14 karat guld (585/1000 – 58,5% af legeringen er finguld) 750 = 18 karat guld (750/1000 – 75% af legeringen er finguld) 1000 = 24 karat guld (kaldes finguld)
Hvidguld er finguld tilsat forskellige legeringsmetaller.
Holdighedsstemplerne for sølv er følgende:
800 = sølv 925 = Sterling sølv
(Kilde: Ædelmetalkontrollen)
Ovennævnte stempler angiver altså i promille indholdet af ædelmetal. Varer af guld skal således mindst indeholde 333 promille guld og sølvvarer 800 promille sølv. Produkter af sølv under de 800 promille kan dog f.eks. findes angivet med andre navne som f.eks. Tibetsølv. Det kan godt lade sig gøre at finde meget små ting eller dele af en vare, som ikke er stemplet. Begrundelsen er, at små varer af guld under 1 g og sølv under 3 g ikke behøver at være stemplet.
Rengøring af sølv:
De fleste går ikke med alle deres smykker på én gang og har derfor behov for at opbevare dem. Man føler sig normalt tilskyndet til at tage dem ud ad æskerne og placere dem i smykkeskrin eller måske endda hænge dem på nogle af de såkaldte smykketræer, som er dukket op. De sidste to muligheder kan dog faktisk ikke anbefales. Kun hvis man bruger alle smykkerne med korte mellemrum eller holder meget af at rengøre dem. Hvis de ikke bruges og opbevares i åbent miljø vil de nemlig oxidere (løbe an) og således efterhånden blive sorte. Når man går med dem, slider/pudser man dem faktisk, og derved kan oxideringen undgås, men de kan selvfølgelig over tid blive snavsede.
Når sølvsmykkerne skal gøres fine igen, kan man enten aflevere dem hos guldsmeden og få dem grundigt rengjort, købe sølvrens eller anvende den billigste fremgangsmåde ved at komme dem nogle få minutter i en skål med et stykke staniol i bunden samt varmt vand tilsat groft salt og opvaskemiddel. Derefter skylles de grundigt og aftørres. Sørg for ikke at lade smykkerne være i blandingen for længe. Et par minutter er tilstrækkeligt.
Til slut kan man med fordel komme dem i små, lufttætte plast-/stofposer - og derefter i smykkeskrinet, hvis man allerede har fået sig anskaffet et.
Rengøring af guld:
På samme vis som sølv kan også guld (8 karat indeholder en del sølv og kobber) løbe an. Guldsmykkerne kan rengøres ved at placere dem i en skål med varmt vand og opvaskemiddel i et par timer. Skyl og tør dem derefter grundigt og opbevar dem gerne separat i for eksempel stofposer.
Perler:
Perler findes i mange kvaliteter og dermed prisniveauer og har i århundreder fascineret os mennesker. Et gammelt sagn fortæller således, at perlen opstod fra Regngudens tåre, som blev grebet af en østes, hvorefter månelyset passede og plejede den, indtil tåren blev til en perle. De gamle romere mente, at Kærlighedsgudinden, Venus, opstod i en østers, og mange kender i dag maleriet med Venus’ fødsel af Sandro Botticelli. Det er derfor kun naturligt, at perler blev betragtet som gaver fra denne skønne gudinde, og perler udstråler således i dag for de fleste ting som poesi, eventyr, skønhed, sarthed og renhed.
Betegnelsen kulturperler bruges for perler, som er produceret af mennesker, og succesen med denne fremgangsmåde har medført, at perler er blevet opnåelige ikke kun for de royale.
Ferskvandsperlerne produceres i store mængder i f.eks. Kina, hvorimod saltvandsperlerne, som er dyrere, kommer fra bl.a. Australien, Indonesien og Filippinerne.
Der findes selvsagt mange forskellige versioner og farver, og prisen fastlægges med basis i perlens farve, form, glans og størrelse. Næsten alle perler har naturlige riller eller huller i overfladen. Den helt perfekte perle er uhyre sjælden og derfor også ekstremt kostbar. Det kan derfor også være svært generelt at rådgive om, hvilken type man skal vælge, men det handler i virkeligheden om at finde den/de perler, som man selv synes bedst om.
Pleje af ægte perler:
Perler er et naturprodukt og dermed et levende smykke. De har bedst af at blive båret på huden så ofte som muligt, da det er den allerbedste måde at vedligeholde ægte perler. Det siger derfor også sig selv, at man skal undgå kontakt med sæbe, parfume, lotion, hårlak o.lign.
De færreste ønsker dog at bære deres perler hver dag, og man kan derfor opbevare dem i en velour- eller stofpose. Undgå at komme andre smykker ned til perlerne, da de ellers kan risikere at ridse dem. Perlerne kan miste deres glans og farve men kan måske med lidt held bringes tilbage til tidligere tiders smukke udseende ved at pudse dem med uparfumeret babyolie.
Sørg for at få silkesnoen efterset hos guldsmeden med jævne mellemrum, da den faktisk er det svageste led i perlekæden. Det kan derfor være nødvendigt at få dem trukket på en ny snor fra tid til anden.
Diamanter:
Carat
Størrelsen angives i vægtenheden karat. 1 carat = 0,2 g (hvilket også betegnes som 100 points)
Clarity
Klarheden angives i forskellige grader, og næsten alle diamanter indeholder små fremmedpartikler. Kun sjældent findes der diamanter uden. Fremmedpartiklerne betegnes indeslutninger (inclusions), og der findes forskellige grader.
IF (internally flawless) eller FL (flawless) angiver, at man ikke kan se nogen indeslutninger med lup.
VVS (very, very small inclusions) betyder, at diamanten har meget små indeslutninger, der kun vanskeligt opdages under lup.
VS (very small inclusions) betyder meget små indeslutninger.
SI (small inclusions) angiver, at man kan finde små uklarheder.
P (pique) fortæller, at diamanten har uklarheder, der kan ses med det blotte øje.
Colour
De fleste diamanter er svagt gullige eller brunlige, men de findes i alle mulige farver. De mest sjældne er de farveløse, kaldet River, hvilket derfor også er de mest værdifulde. Derefter kommer betegnelserne Top Wesselton, Wesselton, Top Crystal, Crystal, Top Cape, Cape, Light Yellow og til slut Yellow. Den farveløse vil reflektere lyset i alle regnbuens farver.
Cut
Fagmandens ekspertise kommer specielt til udtryk, når diamanten skal slibes. Det er slibningen, der udløser lys- og farvespillet, og derfor har slibningen stor betydning for diamantens udseende og dermed værdi. Oftest ses brillantslibningen, som har i alt 58 facetter.
Det er stort set umuligt for den almindelige kunde at vurdere ægtheden, så det er anbefalelsesværdigt at få et certifikat og kvittering, når man skal købe diamanter.
Pleje af diamanter:
Diamanter er vandafvisende, men de suger snavs til sig, så det anbefales at rense smykket jævnligt, så lyset fortsætter med at brydes flot. Dette kan gøres i smykkerens. Det vil ligeledes være en god idé med jævne mellemrum at få efterset fatningen, så man ikke pludselig står med et smykke uden diamant.
|
|
